Billedgalleri
Anne Dorte Michelsen: Den ordløse time CD
Varebeskrivelse
Til sin 9 års fødselsdag fik Anne Dorte Michelsen Halfdan Rasmussens Børnerim af sin far. Bogen blev en afgørende inspirationskilde og en trofast følgesvend. I de kommende år skrev Anne Dorte sine første sange til vers af Halfdan, og f. eks. står sangen “Alle anemonemænd” stadig rundt omkring i sangbøgerne. Det var musikken i Halfdan Rasmussens ord, rytmen og spændstigheden, der tændte Michelsens interesse, og grundlagde hendes livslange optagethed af at forene sprog og musik.
Som voksen stødte Michelsen tilfældigvis på en anden side af Halfdan Rasmussens forfatterskab: Den alvorlige. Og mindre kendte. Selv har Halfdan Rasmussen med en hvis resignation sagt:
“Jeg skriver mange sjove vers, jeg skriver også triste/De første læser andre folk/Selv læser jeg de sidste.
Men Anne Dorte Michelsen faldt altså både for de “sjove” og siden for de “triste” Og på albummet “Den ordløse time” vender hun med fuld musik tilbage til barndommens betagelse af Rasmussens værk.
I 10 sange tager hun fat i Rasmussen ord, understreger deres prægnans og hjælper dem til at lette og svæve. Sangen ISBLOMSTER der varer over 7 min. – En rekord – blev sågar oversat til japansk og indspillet i japan af en lokal artist. Saxofontemaet fra EN UKENDT GLÆDE var en af de første samplinger herhjemme, da den senere optrådte i moderne popsang, og numre som BØRNENE og INGEN ER HELT ALENE står stærkt.
Albummet er indspillet i Medley Studio med mange gengangere blandt musikerne fra udgivelsen Elskerindens Have fra året før.
Medley records 1990 - CD
Som ny!
Brugerprofil
Du skal være logget ind for at se brugerprofiler og sende beskeder.
Log indAnnoncens metadata
Sidst redigeret: 8.2.2025 kl. 18:15 ・ Annonce-ID: 1758685